#3 Nyhedsbrev

Kære medlemmer

Vi håber I nyder sommerferie og sommervarme. Her er en lille hilsen med en kort rapport fra Folkemødet på Bornholm, der gik over alt forventning.

På billedet diskuterer bestyrelsesformand Rasmus Willig nye og gamle andelsmodeller på Dansk Energis scene. Scenen er bygget af bestyrelsesmedlem arkitekt Kristoffer Tejlgaard. Andelsgaarde var også inviteret til en snak hos dagbladet Information, hvor vi blev interviewet af Jørgen Steen Nielsen, og bagefter mødtes flere medlemmer til en øl. Det var hyggeligt at I kom!

Andelsgaarde var også inviteret i Coops nye andelsradio. Mike Dranov, som er foreningsdirektør for Coop, fortalte om hvilke udfordringer andelsmodellen har i dag og hvorfor andelsbevægelsen stadig er vigtig. Han har været med til at stifte tænketanken, Demokratisk Erhverv som skal være med til at genoplive andelsmodellen.

I kan læse mere om Demokratisk Erhverv her: demokratiskerhverv.dk

Og lytte til samtalen i Coops andelsradio her: www.coopmedlem.dk/podcast/

Vi arbejder stadig på at finde den første gård og den rigtige måde at købe den på, men mere om det efter sommerferien. Tak til alle gamle og nye medlemmer for støtten, og en stor tak til Jer som også har været så generøse at give små og store donationer.

Nu går vi også på sommerferie og vender tilbage på den anden side.

God sommer

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Posted in Nyhedsbrev.