Landbrug i jordens tjeneste

Landbrug i jordens tjeneste

Tirsdag 3. november 2026 kl. 19:00 - 21:15
Dansk landbrug står midt i store forandringer. Med den grønne trepart og nye ambitioner for natur, klima og miljø er der brug for at tale om, hvordan vi skal bruge og dyrke vores jord i fremtiden. Men det handler ikke kun om, hvor meget jord der skal omlægges. Det handler også om jordens sundhed, om de mennesker, der dyrker den, og om hvilke muligheder den næste generation af jordbrugere får.
Hvordan kan vi drive landbrug med større omsorg for jorden? Hvad skal der til, for at flere unge kan blive jordbrugere? Og hvordan udvikler vi uddannelser, der klæder dem på til fremtidens grønne løsninger?
Filmforedrag med Isabelle Denaro
Vi begynder aftenen med filmskaber Isabelle Denaro, der viser udvalgte klip fra dokumentarfilmen Landbrugets Natur og fortæller om regenerativt landbrug, jordsundhed og de mennesker, der arbejder med at dyrke jorden på nye måder.
Filmen giver et konkret og sanseligt udgangspunkt for samtalen om, hvad det vil sige at drive landbrug i jordens tjeneste.
Samtale om fremtidens landbrug
Efter filmforedraget samler vi tre forskellige perspektiver:
Marie Boesen, Andelsgårde: Om livet som ung jordbruger, jordsundhed og alternative ejerskabsformer, der kan give nye generationer adgang til jord.
Eva Katharina Max Andersen, Vilvorde: Projektleder og udvikler af grønne uddannelsesforløb. Hun bidrager med viden om jordsundhed, gartneruddannelserne og mulighederne og udfordringerne ved at udvikle grønnere jordbrugsuddannelser.
Markus Schaumburg-Müller, Danske Landbrugsskoler: Om landbrugsskolernes arbejde med grønne kompetencer og dannelse, og hvordan vi bedst forbereder den næste generation på landbrugets omstilling.
Vi ønsker at skabe en åben og nysgerrig samtale, hvor der er plads til forskellige erfaringer og perspektiver – uden at reducere diskussionen til landbrug over for natur. Og der bliver også lidt at smage på – De Grønne Madguider fra Roskilde Spiser Grønt kommer nemlig og byder på plantebaserede smagsprøver og inspiration til grønnere madvaner.

Arrangementet forgår på Roskilde Bibliotek og er GRATIS med tilmelding her.
Arrangementet er det første i en række, hvor vi sætter landbrug, landdistrikter og fremtid under lup.
Arrangører: Andelsgårde og Grønt Omstillingsforbund. Arrangementet er en del af GOR’s arbejde med Natur og Trepart, som er støttet af Novo Nordisk Fonden

Praktiske oplysninger

Dato: 3. november 2026
Tidspunkt: 19:00 - 21:15

Tilmelding

Tilmelding er ikke nødvendig