Vær med til en aften om alt det fantastiske – men oversete – mikroliv i jorden, når vi markerer Jordbundens dag i GRØN BIO i selskab med antropolog og økologisk jordbruger Sille Skovgaard og jordfrugtbarhedskonsulent Hanne Gundersen. Vi skal tale om, hvordan vi genopbygger jordens frugtbarhed, for vi er nemlig nødt til at gentænke vores forhold til jorden for at kunne dyrke bæredygtigt i fremtiden.
Med afsæt i den regenerative landbrugsbevægelse fortæller Sille Skovgaard og Hanne Gundersen om de nye relationer, der dannes mellem landmand og mikroliv, om en øget sanselighed i deres arbejde og om ydmygheden og stoltheden, når landmændene for første gang ser svampesporer i deres jordprøver i mikroskopet.
Vi skal se dokumentaristen Phie Ambos eksperimenterende film Songs From the Soil, der udfordrer vores sanser og føjer et andet visuelt og bevidsthedsmæssigt lag til aftenens udforskning af jorden.
Billetterne købes hos Øst for Paradis på linket
her og koster 110 kr.
Andelsgaardes medlemmer får 50% rabat med koden GRØN50