Tag med Madland på dagstur til det Sydsjællandske og oplev fortællinger om fortiden og perspektiver på nutidens udfordringer med at forene landbrug og mad med de planetære grænser.
Stevns Klint Experience giver os indblik i Stevns Klint, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Klinten rummer historien om meteoren, der for 66 millioner år siden forårsagede den 5. masseuddøen af arter på jorden, heriblandt dinosaurerne. Det er også historien om, hvordan mennesket kunne blive den dominerende art og drivkraft bag landskabets udvikling. Spoler vi tiden frem, mister vi i dag biodiversitet med samme hast som dengang for millioner af år siden. Landbruget spiller en vigtig rolle her, da det udgør 60% af Danmarks areal og over en tredjedel af verdens landarealer.
På turen besøger vi jordbrugene Brinkholm og Klippingegård, der arbejder med at gentænke landbrug og madproduktionen ved at genetablere jord og forbedre miljø og biodiversitet gennem økologiske og regenerative principper. Hør også om Grønt Marked og om, hvordan du selv kan gøre en aktiv forskel og bidrage til at skabe et mere mangfoldigt madsystem.
Turen byder på en hyggelig bustur med kaffe fra Prolog og frokost på Stevns Klint Experience. Besøget til Stevns Klint Experience er støttet af Nordea-fonden.
09:00: Vi mødes på parkeringspladsen på Flæsketorvet i Den Hvide Kødby. Grib en friskbrygget kop kaffe fra Prolog.
09.15: Bussen kører mod Sydsjælland
10.15: Markvandring på Brinkholm, Andelsgaarde mød jordbrugerne Nikolaj og Zoe Bayraktar
11.15: Bussen kører mod Stevns
11.30: Markvandring på Klippingegård, mød jordbrugerne William Perch-Nielsen og Scott Chancellor
12.30: Bussen kører mod Stevns Klint Experience
12.45-13.35: Smag på Stevns lokale råvarer med udsigt over kalkbruddet
13.35-14.35: Fortællinger om fortiden – den 5. masseuddøen, mød Fanny Josefsson Waller, driftschef og Emilie Køhler Hansen, oplevelses- & marketingchef fra Stevns Klint Experience
Tag med på en lydvandring i Boesdal Kalkbrud og få en indsigt i området, som både er et natur-og kulturlandskab. Vi hører om, hvordan mennesket har påvirket landskabet gennem fortællinger fra slægtninge til de mennesker, der arbejdede i kalkbruddet op til 1978. Siden kalkbruddet blev lukket, har naturen fået plads til at folde sig ud og er idag blevet et grønt naturområde, som hører under naturbeskyttelsesloven.
Turen byder også på en rundvisning af oplevelsescentret, hvor vi får indsigt i områdets status som UNESCO verdensarv. Her hører vi om, hvordan Stevns Klint giver en unik indsigt i jordens historie, men også hvordan den byder på perspektiver på nutidens udfordringer.
14.45-16.00: Hjemtur og ankomst til Kødbyen
Køb billet her: https://madland.dk/madland-studietur-sydsjaellands-jord-et-historisk-perspektiv-paa-nutidens-udfordringer/