På Lerbjerggård hos Nanna og Christoffer er Anders Mainz ApS i fuld gang med at bygge det nye stuehus med principper og løsninger, der er visionære og bæredygtige. Projektet er et tæt samarbejde mellem Andelsgaarde, Atelier Kristoffer Tejlgaard og Anders Mainz ApS.
Vi vil præsentere vores mål, udfordringer og løsninger – herunder skruefundament, biobaseret dæk, åndbar konstruktion og tækket tag. Kom med til Melby, snup en kop kaffe og stil de spørgsmål, som du sidder inde med til det fantastiske projekt!
Arrangementet er åbent for alle – uanset om man er i byggebranchen eller ej. Men vi advarer om, at det bliver teknisk, nørdet og til tider indforstået!
Der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig via info@andelsgaarde.dk med navn, titel og virksomhed og overskrift: Vidensformiddag i Melby.